Gamle artikler

Det er både fascinerende og sjovt at køre motorcykel i gruppe og det ser flot ud, men det er bestemt ikke ufarligt.

Derfor er det vigtigt at følge få enkle retningslinier.

 

Indtag en zigzag formation under kørslen.


Den forreste kører placerer sig altid nærmest vejens midte.


Ved en vejudmunding, et kryds eller andet, klapper man zigzag formationen sammen, ved at højremanden kører op på siden af venstremanden. 
Derved bliver det lettere for gruppen at komme i gang igen og komme samlet over vejkryds.
I nogle tilfælde kan man vælge at lade hjælpekørere lukke af, så der er fri passage.


Afstanden afhænger af hastighed og især forholdene. Oftest vil det passe med en afstand på godt 15 meter ved 60 km/t.

Hold altid din plads i kolonnen under kørsel
Skift ikke side.
Får du lyst til at skifte plads, så gør det under en pause.

Det er dog meningen at kolonnen skal "pakkes sammen" i det tilfælde at en kører forlader sin plads (f.eks. drejer fra som hjælper ved et kryds).
Dette foregår ved at man fylder op bagfra. dvs at hvis ham lige foran dig kører fra, så kører du frem og over tager hans plads i kolonnen, osv bagud i kolonne.

Bagerst kører en opsamler, som hjælper hvis nogen får problemer. Det er vigtigt at både den foreste og den bagerste kender vejen så man kan finde hinanden ved evnetuelle opsamlingssteder.

Tegngivning til de bagvedkørende er en god ide.
Det kan være passering af parkerede biler i vejsiden.
Lad venstre arm "stritte" lidt, hvis du kører udenom en forhindring der er på din højre side.
Det kan også være godt med tegngivning, hvis der er dårligt underlag som f.eks. spildt korn, grus osv. på belægningen, hvor det handler om at få nedbragt hastigheden. Husk altid at køre så sikkert som muligt!

Hovedrengøring på to hjul

Tekst og foto: Klavs Lyngfeldt
Artiklen er skrevet til bladet Ingenøren

Det er tid at give mortorcyklen en grundig vask før sæsonstart. Her er ritualet, der får det bedste frem i lak og krom.

En ren motorcykel er sjovere at køre på, den er meget nemmere at vedligeholde fremover, og den holder sin værdi bedre.

Sådan ser en færdigpudset Ducati 916 SPS ud. Den tilhører artiklens forfatter Klavs Lyngfeldt, som bl.a. bruger den, når han instruerer på køretekniske kurser. Klavs Lyngfeldt er tidligere roadracingkører på eliteplan og har to gange vundet sølv ved DM.

Måske nåede du ikke lige at vaske og pudse maskinen, inden du klodsede den op for vinteren, og så skal den have en omgang nu, før du ruller ud til en ny sæson.
Som så meget andet omkring 2-hjulere er vask af en motorcykel et ritual. Man skal udføre processen i den rigtige rækkefølge og med de rette midler.
I princippet skal en motorcykel rengøres indefra. Man starter med det snavsede og besværlige og slutter med den sidste finish på lak og krom som en slags belønning for et par timers veludført rengøringsarbejde.

Vand er stadig verdens bedste rengøringsmiddel, men det skal kombineres med specielle mc-præparater - og med den rette gørelse med svampe og børster, hvis resultatet skal blive optimalt.

Start med at give hele motorcyklen en byge vand med haveslangen, så støv og anden smuds skylles af eller i det mindste pakkes lidt ind, inden du går i gang med børster og svampe. Hæld en snaps autoshampoo i en spand og fyld den med lunkent vand, så den er rar at stikke fingrene ned i.

Sprøjt motorcykelrens i krogene ved motoren, omkring stødddæmpere og ved hjulene. Foran skal der især fjernes bremsestøv omkring bremsecaliperne og på hjulets nav. Og bagi er der på motorcykler med kædetræk foruden bremse- og vejstøv mere eller mindre koncentrerede rester af kædefedt omkring kædehjul, svinggaffel og støddæmpere. Det skal løsnes.

Brug endelig et rensemiddel, som er beregnet til motorcykler, f.eks. Putoline Dirt Bike Cleaner til 69 kr. for 1 liter i forstøverflaske eller S100 Motorcykel Totalrens til 193,25 kr. Den dyrere, men også drøjere S100 er geleagtig i konsistensen, så rensemidlet ikke flyder for vidt omkring på motorcyklen.

Kemikalierne til rengøring af 2-hjuleren skal være specialfremstillet til mc-brug - så gør de ingen skade.

En rigtig kras (syreholdig) motorrens til bilbrug kan give grimme skjolder på en motorcykelmotor i aluminium, så den ellers så flotte polerede og lakerede overflade bliver skamferet for altid.

Lad rensemidlet virke nogle minutter eller længere, hvis brugsvejledningen på emballagen anbefaler det, og hjælp så midlet med børste, pensel, køkkensvamp eller flaskerenser.

Afhængig af f.eks. bremseskivernes størrelse og adgangsforholdene til motor og affjedring på den enkelte motorcykel har man glæde af en samling mere eller mindre snørklede børster og pens ler. Og dem falder man sommetider over i byggemarkedet, når man er ude for at købe noget helt andet. Køb hellere en for meget end en for lidt, for de slides hurtigt.

Gammelt kædefedt, som er blevet til en genstridig beg, fjernes lettest med lidt petroleum på en klud. Men undgå at få petroleum på dækkene. De bliver glatte som åleskind, og man har jo ikke meget glæde af en nyvasket motorcykel med ridser og buler i.

Natursvamp til lakken
Med et friskt hold vand med autoshampoo i spanden er det nu tid at gøre lakken ren. Og det skal ske med en ren og blød natursvamp - alle former for autobørster ridser lakken.

Brug kun blød natursvamp til lakken, og alle mulige former for børster og flaskerensere til det øvrige.

Insekter og tjærerester fjernes med en lidt grovere køkkensvamp suppleret med et par pust insektfjerner, f.eks. fra Motostar. Den kan også benyttes på den forkromede forskærm, på forgaflens ben og på kåbeglasset.

Brug ikke Ajax eller anden vinduespudsemiddel fra husholdningen til plexiglasset. Hvis det er salmiakholdigt, hærder det glasset, så det kan revne eller splintre ved et eventuelt uheld. Og er der opløsningsmidler i, bliver kunststoffet uigennemsigtigt. Hvis du ikke har en mc-insektfjerner ved hånden, er almindelig køkkensulfo det bedste til kåbeglasset.

Et pust rensemiddel og en vinklet opvaskebørste gør det af med forhjulets genstridige bremsestøv.

Når alt er vasket, skylles motorcyklen med haveslangen oppefra og nedefter. Sørg for at få alle rester af rensemiddel i krogene spulet væk. Og giv motorcyklen en blid afsluttende byge vand, så også det rensemiddel, som er spulet ud fra krogene, stille og roligt kan løbe af fladerne.

En højtryksrenser gør hele vaskeprocessen mere effektiv, men man kan hurtigt skade motorcyklen med den hårde vandstråle. Pas f.eks. på med at sigte på hjullejer, kæde, pakdåser, karburatorer og elektronik. I nogle tilfælde kan man endda komme til at blæse lakken af stellet eller knække en køleribbe på top stykket. Så brug højtryksrenseren med største forsigtighed. Efter afskylning tørres motorcyklen med vaskeskind, en bomuldsklud eller med trykluft. Bruger du trykluft, skal du blot sikre dig, at tryktank og eventuelle filtre er rene - for tørring med en gammel snavset kompressor svarer til, at du sandblæser motorcyklen.

Når man skal helt ind i krogene, er en flaskerenser god at have. Men en radiatorpensel kan også bruges.

Slut af med voks
Endelig skal den rene og tørre motorcykel have en gang voks, der gør lakkens overflade blank og glat samt afviser snavs og insekter.

Hvis lakken er iltet eller mat af andre årsager, friskes den først op med en let slibende lakrens. Mindre hak og stenslag kan duppes ud med en lakstift, og brugs ridser kan elimineres med en pigmenteret voks, der har samme basisfarve som lakken.

Insekter har det med at gro fast på motorcyklens front. De døde dyr kan opløses med flydende insekt rens og fjernes med en blød svamp

Den traditionelle Turtle Wax er nem at påføre og at polere blank, men hvis motorcyklen skal forbi en autolakerer inden for overskuelig tid, er en voks uden silikone, f.eks. fra 3M, mere anbefalelsesværdig. Og hvis man vil undgå hvide skjolder på plast og gummi, skal man købe polermiddel og voks, som ikke indeholder kridt som slibemiddel.

Giv ikke lakken voks i direkte sollys, eller når luften er meget fugtig. Påfør voksen med en let fugtet bomuldsklud eller svamp i bløde cirkelbevægelser, og tør straks efter med en ren, tør klud på samme måde. Alufælge kan med fordel behandles med Turtles nye Fælg Wax 116, som giver en blank og smudsafvisende overflade, der modstår høje temperaturer og bombardementet af bremsestøv. Lad motorcyklen blive i skyggen et par timer efter voksbehandlingen.

Et lag voks sørger for, at motorcyklen bevarer den gode finish, fordi smuds og insekter preller af på den glatte overflade

Den endelige finish gives med en byge silikone, f.eks. Putoline Shine-spray, som sprøjtes på hele motorcyklen, bortset fra bremsecaliperne og sædet. Især motorcyklens dele i rustfrit stål og i aluminium kommer til at stå flot under det tynde lag beskyttende silikone, og maskinen bliver meget lettere at holde ren fremover.

Tilbage er blot at give kæden en frisk gang kædespray og at fedte bremseskiverne af med en klud, som er fugtet med husholdningssprit.

 



Sikkerhed og MC tøj.

Nu starter sæsonen og når vi nu skal ud og køre så gælder det om at have noget ordenligt tøj på.
Herunder kan i læse lidt om de forskellige muligheder.

Læder eller tekstil (GoreTex) tøj ?
Vandtæt tekstil tøj har klart det største komfortområde, dvs. med det samme tøj føles det behageligt fra eksempelvis 10 til 25 gr. C, hvor en læderdragt hurtigt føles for kold eller for varm. Den passive sikkerhed er derfor i top for godt tekstil tøj, mens en sikkerhedsdragt i læder er den bedste med hensyn til den aktive sikkerhed. Som i alle livets forhold vil valget være et kompromis! Problemet med sikkerheden i tekstiltøj er, at skålene eller puderne i mange tilfælde ikke bliver siddende, hvor de skal i forbindelse med en ulykke, pga. at tøjet sidder for løst. På Nürnburgring i Tyskland overvejer man for øjeblikket at forbyde motorcyk- lister i tekstil tøj på racerbanen, da det har vist sig, at tekstil tøjet for let går op i sømmene og bliver flået af (Mere om denne undersøgelse senere her på siden) En alternativ løsning, der giver rimelig høj komfort OG sikkerhed er anvendelsen af en Safety Jacket (Dainese) under en tekstil jakke. En ny generation af vandtæt tekstil tøj fra Dainese, Techno Touring, er dog på vej, og det ser lovende ud; dragtene sidder tættere til kroppen og sikkerhedsskålene er bedre integreret i stoffet.

Brug af rygbeskytter:
Tilrådes på det kraftigste - en rygbeskytter har reddet mange fra kørestolen! Den moderne type med store trekantede plast plader der overlapper hinanden og evt. integreret med nyrebælte, beskytter din ryg mod at brække og ryghvirvler i at blive knust, hvis du for eksempel glider mod en kantsten eller lygtepæl. Road racing kørere skal bruge disse beskyttere - det er derfor, de får et klap på ryggen, inden de kører ud på banen!
Den indbyggede type, der findes i nogle læderdragte, og som bare er en smal og hård plastplade, frarådes. Den hjælper ikke særligt, og i værste fald gør den større skade end gavn ved at vippe op og skære sig ind i ryggen ved en ulykke.

Kørsel med rygsæk:
Frarådes på det kraftigste. En rygsæk kan være direkte skyld i, at ryggen brækker selv ved ulykker med moderat hastighed. En rygsæk pakket hårdt op med bøger er selvfølgelig værre en en "flad" rygsæk med en enkelt trøje i. Men tag dig nu sammen og køb en bagagebærer til din MC - bagage hører til på den og ikke på din ryg!

Fodtøj - støvler eller sko ?
Det tilrådes altid at køre med støvler - der kan i dag fås vandtætte motorcykelstøvler med plader på skinnebenet og plader på begge sider af ankelen og stor stivhed i sålen mod at blive brækket den forkerte vej. Disse støvler er samtidig komfortable og er derfor et godt komprimis mellem komfort og sikkerhed. Moto cross støvler har optimal sikkerhed, men er ikke beregnet til at gå med. Vandrestøvler kan bruges, men er ikke optimale mht. sikkerhed. Militær støvler er for klodsede til at betjene gear- og bremsepedal med. Sko bør undgås - ved en ulykke ryger de af første gang, foden rammer asfalten. Ved kørsel med snørrede sko kan du også være uheldig af få snørrebåndet viklet ind i gear- og bremsepedal, hvilket nemt kan resultere i, at du vælter næste gang, der holdes stille - du kan ikke få foden ned på jorden!

Handsker:
Kør altid med handsker - også når det er meget varmt ! Det bedste er at have to til tre par handsker af forskellig tykkelse, så der altid er et par, der føles behagelige at have på. GoreTex handsker har en tendens til forholdsvis hurtigt at blive utætte, da den vandtætte membran udsættes for mange stræk/bøj i en handske. Vær opmærksom på at der er stor kvalitetsforskel på handsker mht. rivstyrke. Læs evt. test af handsker i de store engelske/tyske MC blade.

Hjelmen:
Full face typen er at foretrække af hensyn til både sikkerhed og komfort. Visiret skal være uden ridser, da disse ellers kan genere dit udsyn alvorlig - især om aftenen i regnvejr. Vær opmærksom på, at vi alle har forskellig hovedform, så derfor bør du prøve en masse hjelme hos forhandleren, inden du bestemmer dig. Hjelmen skal sidde stramt på hovedet, men må ikke klemme for meget på især tindinger, da det hurtig giver hovedpine. Det er allerbedst, hvis du må få lov til at køre en lille tur med din nye hjelm inden køb for at vurdere vindstøjen. Hvis du bruger briller/solbriller, så husk at tage dem med ind i forretningen, for at være sikker på, de kan være i hjelmen uden at klemme. Brug af en silke hjelmhue hele året rundt beskytter hjelmen og giver øget komfort. En neopren halskrave er passende varm det meste af året og fylder ikke ret meget - "næsemodellen" kan ikke anbefales, da den kan give dug problemer i hjelmen. En styrthjelm der været tabt ned fra eksempelvis sædet på motorcyklen bør i princippet udskiftes, da der kan være opstået skjulte revner i yderskallen, der kan være fatale i en ulykke situation. Så derfor: læg altid din styrthjelm på jorden ved siden af motorcyklen!



Kunsten at overleve på



At fræse afsted på motorcykel lyder umiddelbart farligt.
Men det er en myte,
at der sker mange ulykker.
Selv om der op gennem
90'erne har været stor
stigning af motorcyklister,
har skaderne været færre.
Men hvis ulykken først sker,
kan det gå alvorligt galt.
Hvordan undgås faren?



JOHN DE SUMMER-BRASON
JOURNALIST

FOTO: STONE
l

Mange tror fejlagtigt, det er livsfarligt at køre på motorcykel. Sådan kan det nemt se ud for udenforstående, når flere og flere danskere - uden bilens trygge sikkerhedskabine - i fri luft kommer anstigende på deres maskiner. Fakta er imidlertid, at ulykkestallene de sidste ti år har været dalende. Og danskerne er blevet vilde med motorcyklerne.
Op gennem 90'erne var tilvæksten hele 63 pct., så der i dag er knap 70.000 motorcykler mod 41.968 i 1989. Uheldsudviklingen har i cirka samme periode været nedadgående med 631 personskader i 1997 mod 690 i 1987.
Forklaringen på dette paradoks skal findes fra gashåndtaget og opefter. Hvor det i 1980'erne overvejende var raske unge mænd med tilsvarende høj risikovillighed, som lagde krop til, er motorcyklerne i dag udbredt blandt alle aldre og samfundslag. Erfaringen, som en højere gennemsnitsalder har bragt førerne, har gjort, at visse statistikker nu taler om modne motorcyklister, som sjældnere er involveret i "uønskede hændelser" end modne bilister. Så efter en drøm af en sommer sidste år, kan vi se frem til endnu flere af de krom- og lakskinnende vidundere - og deres førere - på landevejene.

Hals- og benbrud
Det skal imidlertid ikke være nogen hemmelighed, at motorcyklisten har større skaderisiko, når det først går galt. Læge Finn Kronborg Mazanti fra Odense Universitetshospital, der herhjemme er pioner i MC-ulykkesforskning, forklarer:
- Langt de fleste skader rammer arme eller ben, hvilket giver motorcyklisterne nogen tyngde i sygehusstatistikkerne. Mange benbrud kan være komplicerede, fordi der er flere steder, der er brækket. Folk er ikke alvorligt syge, men det koster alligevel en del dage på sygehuset.
- De ulykker, folk dør af, er typisk en nakke, som brækker, eller en hovedpulsåre, der går i stykker. Hjertet er ophængt lidt løst. Bliver man standset fra 100 km/t af en mur eller en lastbil, der står på tværs, så rykker hjertet nogle cm fremefter i forhold til pulsåren, der sidder fast.
Finn Kronborg, der på egne Honda-motorcykler har besøgt Nordkap og Ishavet hele fire gange, mener dog ikke, at motorcykler er specielt farlige, og henviser til situationer, hvor motorcyklisten kan styre eller blive slynget uden om genstande, som bilister ellers ville kollidere med. For ca. ti år siden fik han idéen til MotorCykelSikkerhedsGruppen, hvor UlykkesAnalyseGruppen fra Odense Universitetshospital er fast medlem.

Kør defensivt
- Den største fare for motorcyklister er biler, der ikke har opdaget dem, siger Finn Kronborg. Især udvikler man ret hurtigt et tredje øje ude til højre for at se, om de fra de små sideveje holder tilbage. Man skal sørge for, at de biler, man overhaler, har set en. Man skal så vidt muligt have kontakt i bakspejlet, inden man kører udenom. Vi kender alle den situation, hvor vi midt i en overhaling ligger ved siden af en bil, der begynder at svinge til venstre. Hvor det bagefter skal hedde sig, at bilisten ikke forstår, hvor den motorcykel kom fra: "Han må være kommet meget stærkt!" Men det har han næppe. Han har måske ligget i den døde vinkel, som der er bag en bil.

Trafikregel nr. 1 er med andre ord - kør defensivt ! Læg mærke til andre trafikanters manøvrer. Vælg altid så lavt et gear, at motorcyklen reagerer straks, når du giver gas. I byerne sker der så mange ting lige pludselig. Læg derfor mærke til bilisternes bevægelse. Hvis en bilist er voldsomt optaget af at snakke med sin passager, så giv hellere bilisten rigeligt med plads. Og vær opmærksom på en uforsigtig fodgænger på vej ud på kørebanen. På landeveje med mange sving i bakket terræn skal man lære at "læse" vejens forløb ved at iagttage trætoppe, hustage, skovbryn, bebyggelse og telefonpæle.
Selv om det lyder drabeligt, så kan det være en fordel, at motorcyklisten kan lære at falde af ved en udskridning. Fx har en gruppe amerikanske MC-sikkerhedsfolk lavet et øvelsesprogram, hvor man lærer at sætte af fra fodhvilerne og hoppe over den bil, man er i færd med at kollidere med. Kommer man til at vælte, gælder det om at kure væk fra motorcyklens bane, eventuelt ved at rulle sig over skulderen.

Tænk på den unge MC-ist
Man skal ikke have set mange motorcykelløb på Eurosport for at vide, at fænomenet med faldne racerkørere, som kurer lange strækninger for bagefter "mirakuløst" at rejse sig, hører til dagens orden takket været den seneste generation af MC-dragter med hårde polstringer i skuldre, albuer, hofter, ryg og knæ. Som Lars Mørch fra Rådet for Større Færdelssikkerhed udtrykker det, så hjælper det ikke meget, at man har en dyr hjelm, når resten af kroppen er ubeskyttet. Lars Mørch råder derfor pårørende til især unge motorcyklister at give dragter, støvler, handsker som gave, hvis ikke den nybagte motorcyklist har dem selv.


John de Summer-Brason, MC-journalist på Politiken, har på egen krop mærket den typiske MC-skade. I 1998 kolliderede han med en københavnsk taxa og blev indlagt på Bispebjerg Hospital med benbrud. I rekonvalescens-perioden var først en motionscykel og siden en racercykel af stor betydning for genopbygningen af formen. Trods ulykken er motorcykler stadig hans store lidenskab.

Gamle artikler...

 


 


Vinterklargøring af din motorcykel.

1. Olien
Har du kørt mere end 1000 km siden sidste olieskift er det klogt at skifte olie og -filter.
Gammel olie indeholder nemlig vand og forskellige syrer, som motoren ikke har godt af.
Efter olieskift starter du motoren og lader den køre nogle minutter, så den friske olie kommer godt rundt i systemet.

2. Rengøring
En grundig rengøring er nødvendig. Sørg for at komme godt ind i alle kroge. Det er en dårlig ide at benytte en højtryksrenser, da den for det første har for meget tryk på og for det andet kan det koste dig nye stafferinger, emblemer med videre.

3. Lakskader
Når motorcyklen er tør er det tid at se efter om der er lakskader som følge af stenslag o.lign. Eventuel løs lak fjernes, og rusten slibes væk. Derefter males stedet først med en grunder og derefter med maling.

4. Tændrør
Tændrørene skrues ud og der dryppes lidt olie i hver cylinder. Derefter tørnes motoren nogle gange med kick- eller elstarter, men uden tændrørene, så olien fordeles i cylindrene. Tændrørene skrues derefter løst i.
Når du igen kommer frem til foråret er det meget VIGTIGT, at du tager tændrørene ud igen og tørner motoren igen, en del gange, for at få olien ud af cylindrene igen. Gør du ikke dette kan det komme til at koste dig dyrt, så vær meget omhyggelig med at få det ud igen.

5. Benzintanken
Benzintanken skal fyldes helt op til kanten.
Derved undgår du at der kan dannes kondens i tanken og medfølgende rustskader i tanken.

6. Batteriet
Batteriet tages ud og syrestanden kontrolleres. Hvis det er nødvendigt skal det påfyldes destilleret vand. Derefter oplades batteriet og opbevares tørt, køligt og frostfrit vinteren igennem. Det vil være klogt at kontrollere batteriets tilstand et par gange i løbet af vinteren.
Når foråret kommer skal batteriet genoplades.

7. Smøring
Det er nødvendigt at smøre alle bevægelige dele med f.eks WD 40. Glem ikke kablerne

8. Lak og chrom
Hvis motorcyklen skal være i bedst mulig stand når foråret kommer, anbefales det at vokse og polere motorcyklen.
Alle forkromede dele og dele iøvrigt der er udsat for korrosion påføres beskyttende olie blandt andet kan WD 40 med fordel benyttes her.

9. Kæden
En meget vigtig ting som heller ikke må forglemmes ved hensætningen er selvfølgelig kæden som er drivkraften til alt. Kæden skal have en rigtig god smøring, her kan med fordel benyttes kædesprayen fra BEL-RAY, da den er mere fed og giver en bedre smøring. Kædesprayen trænger bedst ind når kæden er varmet op.

10. Hensætning
Når motorcyklen er klargjort til vinterdvale bør den sættes på centralstøttebenet, hvis dette er muligt. Det ville være klogt at aflaste vægten på hjulene (dækkene), således at begge hjul svæver frit. Sæt en donkraft under motoren, men læg et bræt eller en klods mellen donkraften og motoren, så den ikke tager skade. Sæt aldrig donkraften således at den hviler på oliefiltret. Kommentarer til vinteropbevaring af MC
Olie i cylinderen skulle være for at konservere de nøgne cylinder-baner og ditto stempelringe, således at de ikke risikerer at ruste - og i værste fald ruste sammen. For at stålet skal kunne ruste, skal der vand til; men dette kan sagtens også opstå i form af kondens; som er fugt indeholdt i en varmere luft, der “lægger“ sig på en koldere overflade, som den måtte komme i berøring med, akkurat som hjemme på badeværelses/køkken -vinduet! Da cylinderen er langt det varmeste i det miljø du placerer modellen i for vinteren vil der ikke umiddelbart opstå kondens der. Problemet vil opstå hvis temperaturen senere skifter for meget omkring den opstaldede model således at der til tider kommer et sus af varmere og fugtig luft ind og “slikker“ på den kolde model; men også i sådant tilfælde er der langt ind i motorens inderste og det meste af opstået kondens vil være at se på motorens ydre. For at forlænge vejen ind til cylinderbanerne bør tændrør ikke være afmonterede!!
Det bedste er derfor at opstalde motorcyklen et sted med stabil temperatur over frostpunktet og der er du jo allerede! Hvis du så undgår at slæbe al vandet fra den sidste afvaskning med ind i lokalet : lad den tørre helt igennem et andet sted før opstaldning, er de bedste forudsætninger for en kondensfri overvintring tilstede! Skulle du alligevel ønske at give dine cylindre en oliekonservering, så klarer et moderne menneske dette ved at sprøjte syrefri olie (hørte jeg nogen sige WD 40?) ind i indsugnings-stutsene på den kolde motor, mens den roteres (tørnes) uden tænding, herved får lukkefladerne pÃ¥ såvel indsugnings, som udstødnings -ventiler også et pulver, hvad der ikke at ske ved den traditionelle metode med et skvæt olie ned igenem tændrørshullet. Tilbage er kun at nævne at det gamle motorolie bør skiftes inden opstaldning, således at du slipper af med de syredele der er opbygget under brug, samt ikke giver indeholdt slam 3-4 måneder til at bundfælde sig. Olie bør tappes af en varm motor for at få mest muligt olie ud gennem hurtigst mulig udstrømning, hvorved der medrives mest (bundfald) med sig.

Young Punks • info@youngpunks.dk